🇩🇰 Dansk 🇬🇧 English
Log ind Start gratis
Sidst opdateret: 4. oktober 2026

Hvad er det?

Trackrs har en officiel forbindelse (en MCP-connector) til Claude. Når du har forbundet Trackrs, kan du i en almindelig samtale med Claude spørge efter værktøj, lokationer, projekter, service og udlån, og få Claude til at udføre ændringer for dig.

Forbindelsen virker i claude.ai, i Claude-appen til computer og mobil og i Claude Code.

Krav

  • En Trackrs-virksomhed på Pro, Business eller Enterprise, eller i prøveperiode.
  • Alle medlemmer kan læse data via Claude. Kun administratorer og ejere kan ændre data.

Sådan forbinder du

1. Den nemmeste vej: Claudes oversigt over connectors

Trackrs står i Claudes oversigt over connectors. Åbn Trackrs i Claude, eller søg efter Trackrs under Customize → Connectors i Claude, og tryk Connect. Log ind med din Trackrs-bruger og godkend adgangen. Du skal hverken skrive en adresse eller et klient-id.

Fra Trackrs på web kommer du samme sted hen: vælg Virksomhed → AI → Trackrs i Claude, og klik på Forbind Trackrs til Claude.

2. Manuelt i Claude

Virker det ikke, kan du tilføje Trackrs som din egen connector:

  1. Åbn Claude, og vælg Customize → Connectors → Add custom connector.
  2. Skriv navnet Trackrs og adressen https://trackrs.dk/mcp.
  3. Log ind med din Trackrs-bruger, og godkend adgangen. Du skal ikke bruge noget klient-id; Claude identificerer sig selv automatisk.

3. Team og Enterprise: for hele organisationen

En ejer af Claude-organisationen kan tilføje Trackrs én gang for alle medlemmer med dette link: tilføj Trackrs i Claudes administratorindstillinger. Hvert medlem logger derefter selv ind med sin egen Trackrs-bruger.

4. Claude Code

Tilføj forbindelsen direkte:

claude mcp add --transport http trackrs https://trackrs.dk/mcp

Eller installer pluginet, som også indeholder arbejdsgangene beskrevet nedenfor:

/plugin marketplace add rasmussen-solutions/trackrs-claude
/plugin install trackrs@rasmussen-solutions

Hvad kan Claude gøre?

  • Finde værktøj: slå værktøj op og se status, placering og bevægelseshistorik.
  • Lokationer: se lokationer (biler, containere, pladser, lagre) og hvad der er på dem.
  • Projekter: finde projekter og se hvilket udstyr der er tilknyttet.
  • Udlån: låne værktøj ud til en medarbejder og tage det retur.
  • Placering: tildele værktøj til lokationer eller projekter.
  • Oprette og redigere: oprette ét eller flere værktøjer ad gangen, opdatere oplysninger og arkivere værktøj.
  • Manglende værktøj: se hvad der mangler og markere værktøj som fundet.
  • Service: se serviceskemaer og hvilket værktøj der skal til service.
  • Mesterplan: hvis jeres virksomhed har forbundet Mesterplan, kan Claude også finde Mesterplan-projekter og -kunder og oprette en kunde ud fra et CVR-nummer.

Claude spørger altid først

Før Claude ændrer noget, viser den hvad der vil blive ændret og venter på dit ja. Ændringer registreres i Trackrs som udført af dig.

Arbejdsgange (skills)

Når Trackrs er forbundet, kan du bruge færdige arbejdsgange i Claude:

  • Ny lokation/bil: opret en ny lokation, og læg udstyr på den.
  • Ugerapport over manglende værktøj: et overblik over hvad der mangler, og hvor det sidst blev set.
  • Service forfalder: hvad der skal til service, og hvornår.
  • Udstyr til projekt: saml det udstyr, et projekt skal bruge.

Arbejdsgangene er også tilgængelige som plugin til Claude Code: github.com/rasmussen-solutions/trackrs-claude. De indeholder kun instruktioner og ingen data.

Eksempler på spørgsmål

  • „Hvor er vores store borehammer, og hvem har haft den sidst?“
  • „Hvad er der på lokationen Bil 3?“
  • „Hvilket værktøj mangler lige nu, og hvornår blev det sidst set?“
  • „Hvilket udstyr skal til service de næste 30 dage?“
  • „Lån de tre vinkelslibere ud til Peter.“
  • „Opret en ny lokation, Bil 7, og læg de værktøjer på, jeg nævner nu.“

Privatliv og afbrydelse

Claude får aldrig din adgangskode, kun en tidsbegrænset adgangsnøgle, og kan kun se det, din egen rolle giver adgang til. Trackrs sender ikke data til Claude af sig selv; data hentes kun, når du beder Claude om noget. Læs mere i vores privatlivspolitik, afsnittet „Trackrs i Claude“.

Du kan til enhver tid afbryde forbindelsen ved at fjerne Trackrs under Connectors i Claude, eller ved at tilbagekalde adgangen under „Forbundne apps“ på din konto: idp.rs-systemer.dk/account/connections.

Support

Brug for hjælp?

Skriv til support@trackrs.dk.